Søgeord:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Forside » Job » Intern teknisk salgs-og produktsupporter

Intern teknisk salgs-og produktsupporter

 

 

Vi søger en intern teknisk salgs- og produktsupporter til at hjælpe vores eksterne sælgere i dagligdagen.

 

Du kommer til en velfungerende virksomhed, hvor der er hyggelig stemning og engagerede kolleger. Du får frihed under ansvar og rig mulighed for at præge din egen hverdag.

 

 

Jobbet:


Du bliver en del af salgsteamet og din vigtigste opgave bliver at hjælpe de eksterne sælgere. Du får en spændende og alsidig hverdag i et team, hvor kundefokus vægtes højt og hvor der arbejdes med et bredt og varieret produktprogram.

 

 

Dine primære arbejdsopgaver:

 

• Udarbejdelse af tilbud til kunder for de eksterne sælgere
• Teknisk produktsupport internt og eksternt, herunder for sælgerne og installatører
• Leverandørkontakt


Du får en travl hverdag med tæt kontakt til kolleger. Du skal være sparringspartner med sælgerne mht. at lave tilbud og opdatere CRM. Du bliver ”go to” personen, der skal hjælpe sælgerne med at undersøge og rådgive omkring produkter/løsninger i kundesager. Vi forestiller os, at du over tid vil blive produktspecialist inden for nogle udvalgte fokusområder – og her vil du også skulle tale med installatører.

 

 

Dine kvalifikationer:

 

Vi ser gerne, at du er uddannet VVS-tekniker eller lignende med erfaring i varmeanlæg og deres opbygning.

 

 

Det vil være et plus, hvis du har erfaring med gaskedler, varmepumper og gulvvarme. Branchekendskab generelt og/eller erfaring fra anden importør er en stor fordel.

 

 

Du er udadvendt, serviceminded og systematisk. Du har team spirit og kender vigtigheden af at være samarbejdsvillig og fleksibel.

 

 

Du kan Office pakken på brugerniveau. Kendskab til Navision og CRM system er en klar fordel. Der tales engelsk med leverandører.

 


Hvis du vil høre mere, så ring til Hammer Andersen og snak med Hans Andersen på 31 444 777.

 

 

 

Søg stillingen.

 

Hent stillingsbetegnelse som PDF fil

 


OK
Information om cookies og privatlivspolitik

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.